“It is not so difficult for a man to obtain an object,” Holmes remarked, lighting his pipe. “The difficulty is to find out what it means. From a drop of water,” said he, “a logician could infer the possibility of an Atlantic or a Niagara without having seen or heard of one or the other. So all life is a great chain, the nature of which is known whenever we are shown a single link of it.”
He paused, and then continued: “Like all other arts, the Science of Deduction and Analysis is one which can only be acquired by long and patient study, nor is life long enough to allow any mortal to attain the highest possible perfection in it. Before turning to those moral and mental aspects of the matter which present the greatest difficulties, let the inquirer begin by mastering more elementary problems.”

Als Gregor Samsa eines Morgens aus unruhigen Träumen erwachte, fand er sich in seinem Bett zu einem ungeheuren Ungeziefer verwandelt. Er lag auf seinem panzerartig harten Rücken und sah, wenn er den Kopf ein wenig hob, seinen gewölbten, braunen, von bogenförmigen Versteifungen geteilten Bauch, auf dessen Höhe sich die Bettdecke, im Begriff vollständig herabzugleiten, kaum noch erhalten konnte. Seine vielen, im Vergleich zu seinem sonstigen Umfang kläglich dünnen Beine flimmerten ihm hilflos vor den Augen. »Was ist mit mir geschehen?«, dachte er. Es war kein Traum. Sein Zimmer, ein richtiges, nur etwas zu kleines Menschenzimmer, lag ruhig zwischen den vier Wänden.

« L'homme n'est pas fait pour la souffrance, il est fait pour la joie. Qu'est-ce que cela signifie ? C'est que la vie est une épreuve ; oui, mais une épreuve qui mène à quelque chose d'excellent. Ô mon Dieu ! tout est bien, tout est grand, tout est beau... »
Un soir, il était assis dans son cabinet, seul, écrivant. La nuit était tombée. C'était l'heure où les pensées s'élargissent et se déploient. L'évêque se leva, prit un livre, et se mit à lire. Tout à coup, il entendit un grand bruit à la porte. Il se retourna. Un homme venait d'entrer. Cet homme, le lecteur le connaît déjà, c'était Jean Valjean.
« Qu'est-ce que c'est ? » dit l'évêque. « Que voulez-vous ? »

Y, en diciendo esto, y encomendándose de todo corazón a su señora Dulcinea, pidiéndole que en tal trance le socorriese, bien cubierto de su rodela, con la lanza en el ristre, arremetió a todo el galope de Rocinante y embistió con el primero molino que estaba delante; y, dándole una lanzada en el aspa, la volvió el viento con tanta furia que hizo la lanza pedazos, llevándose tras sí al caballo y al caballero, que fue rodando muy maltrecho por el campo. Acudió Sancho Panza a socorrerle, a todo el correr de su asno, y cuando llegó halló que no se podía menear: tal fue el golpe que dio con él Rocinante.
— ¡Válame Dios! —dijo Sancho—. ¿No le dije yo a vuestra merced que mirase bien lo que hacía, que no eran sino molinos de viento, y no lo podía ignorar sino quien llevase otros tales en la cabeza?

Skarphéðinn mælti: „Hvað mundir þú vilja, ef þér væri boðið líf?“
Flosi svaraði: „Ekki mun ég ganga á fóstbræðralag við þá, er drepið hafa Gunnar, eða aðra þá menn er mér eru skyldir. En vilt þú, Njáll, út ganga? Því að þér er síst maklegt að brenna inni.“
Njáll svaraði: „Eigi vil ég út ganga, því að ég er maður gamall og lítt til búinn að hefna sona minna, en ég vil eigi lifa við skömm.“
Flosi mælti til Bergþóru: „Gakk þú út, húsfreyja, því að ég vil þig fyrir engan mun brenna inni.“
Bergþóra svaraði: „Ung var ég gefin Njáli, og hef ég því heitið honum, að eitt skyldi yfir okkur bæði ganga.“
Síðan gengu þau bæði inn og lögðust í rúm sitt.

Det var så dejligt ude på landet. Det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede egyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt ude på landet! Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe gravede kanaler rundt om, og fra muren og lige ned til vandet voksede store skræppeblade.